|
Smørblomsten er en døgnafdeling til børn og unge med en diagnose indenfor de specifikke og gennemgribende ud-viklingsforstyrrelser, så som Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD.
Der er plads til 5 børn på Smørblomsten.
Indsatsen overfor det enkelte barn tager udgangspunkt i en individuel og anerkendende udviklingstænkning, hvor barnet mødes med en pædagogik, der er kendetegnet ved struktur og forudsigelighed og med vægt på omsorg. For det enkelte barn er det målet at skabe en dagligdag karakteriseret ved genkendelighed og forudsigelighed. Der arbejdes individuelt ud fra barnets/den unges kompetencer, potentialer og interesser.
Der arbejdes målrettet med udviklings- og læringsplaner – med en anerkendende tilgang og med udgangspunkt i, at mennesker skal ses som en helhed.
Smørblomsten er beliggende på Brændgårdvej 99, 7400 Herning.
|
|
|
