Hverdagen på Smørblomsten
En almindelig morgen på smørblomsten starter med morgenvækning af nattevagterne og morgenpersonalet. Beboerne vækkes på individuelle tidspunkter. Barnet/den unge har deres eget morgenprogram ud fra deres behov og ressourcer. Alle beboerne bliver hentet af samme taxa, hvor beboer og personale følges i skole på Åmoseskolen.
Når beboerne kommer hjem fra skole, har de et fast dagsprogram som følges. Disse dagsprogrammer er lavet ud fra den enkeltes ressourcer, således at interesser, udvikling, en rolig hverdag og genkendelighed tilgodeses.
Nogle aktiviteter er individuelle, medens andre er for alle beboere. Smørblomsten ligger stor vægt på udeaktiviteter og dét at beboerne får sig rørt – det kan være en gåtur eller cykeltur.
Fællesaktiviteter som er fastlagt i alle beboernes dagsprogrammer er gåture i skoven, naturlegepladser, svømning i terapibad og rengøring af egne værelser ud fra den enkelte barns kunnen, selvfølgelig sammen med personale.
Individuelle aktiviteter kan være ridning, massage og småture såsom at kigge på toge på banegården, handle ugeblade mm.
Sommerferien bliver planlagt ud fra barnets/den unges interesser. Det kan være en tur i Legoland, BaboonCity, Haunstrup dyrepark, naturlegeplads, togture, cirkus, dyrskue osv.
Smørblomsten har traditioner som julefest for børn, forældre, søskende og pårørende samt en sommerfest for børn og forældre. Festerne foregår på bebeoernes præmisser. Smørblomsten holder også fastelavnsfest, fødselsdagsfest, juleaften og nytårsaften mm. for beboerne med alt, hvad der hører til disse højtider.