Praktiske oplysninger

 

Adresse:

Barnet har folkeregisteradresse på Agerbo, og barnet vil blive tilknyttet en praktiserende læge i lokalområdet.

 

Bankkonto:

Der oprettes to bankkonti til barnet, hvor lommepenge og tøjpenge udbetales. Barnets kontaktpersoner har fuldmagt til kontoen og kan på barnets vegne hæve på kontoen. Forældre kan ikke hæve på kontoen.

 

Besøg:

Forældre, søskende og pårørende er altid velkomne på besøg. Børnene på Agerbo har ofte brug for at blive forberedt på hvad, der skal ske, og derfor er det bedst at give besked om hvornår, man kommer på besøg, så kan vi også sikre, at vi er hjemme.

 

Lommepenge:

Børn og unge på Agerbo får lommepenge. Vi følger de takster, som Kommunernes Landsforening (KL) årligt fastsætter. Beløbet er afhængig af barnets alder. Beløbet ubetales til barnets bankkonto hvert kvartal.

 

Lommepenge i 2012 pr. uge er:

 

3-10 år 28 kr.
11-13 år 58 kr.
14-15 år 117 kr.
16 år og ældre 236 kr.

 

Tøjpenge:

 Når man bor på Agerbo, skal Agerbo sørge for, at barnet/den unge har det tøj, som barnet/den unge skal bruge i dagligdagen. Tøjpengene udbetales til barnets konto hvert kvartal.

 

KL's takst for 2012 er pr. uge:

 

3-10 år 100 kr.
11-13 år 117 kr.
14-15 år 137 kr.
16 år og ældre 151 kr.

 

Forsikring:

Beboere og brugere af Herning Kommunes institutioner skal selv tegne deres forsikringer. Forældrene skal selv sørge for at tegne løsøreforsikring og anvars- og ulykkesforsikring til deres børn. Herning Kommune og Agerbo har ikke tegnet kollektive ulykkesforsikringer, og i forhold til indbrud og tyveri er Herning Kommune selvforsikret på institutionens egne ting men dækker ikke børnenes private ejendele.

Agerbo betaler ikke til medlemskab af ordninger som Sygeforsikringen Danmark eller andre forsikringsordninger.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>